Torsdag d. 5. november 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Torsdag den 5. november kl. 19-21 i "Stalden" i Jystrup

Kierkegaard og tidens travlhed

Kierkegaard mente, at han levede i en tid, hvor forandringerne stod i kø og folk var alt for fortravlede. Lyder det bekendt? Men for Kierkegaard er travlheden ikke blot bestemt af ydre omstændigheder. Travlhed er en særlig måde at forholde sig til tiden på. Når man er travl overser man det væsentlige. Og hvad er det væsentlige? Det væsentlige er, at der til det at være menneske til enhver tid hører, at man tager den opgave på sig at handle etisk ansvarligt i forhold til sig selv og andre. For at kunne gøre det kræves langsomhed og samvittighed. Foredraget vil kaste lys over Kierkegaards samtids- og nutidskritik om beskrive travlheden og langsomheden som to forskellige måder at være i verden på.

Foredragsholder Pia Søltoft er tidligere leder af Kirkegaardcentret, forfatter til flere bøger om Kierkegaard og sognepræst ved Marmorkirken og Christianskirken.

Medvirkende
Pia Søltoft
Sted Stalden, Jystrup Bygade 14
Pris
40,- kr