Torsdag d. 9. april 2020, kl. 17:00

Skærtorsdag d. 9. april i Kværkeby Kirke kl. 17.00 

Skærtorsdag var den aften, hvor jøderne fejrede deres frihed fra slaveriet i Egypten. Det fejrede man med det jødiske påskemåltid, hvor man bl.a. spiste lam, usyret brød og bitre urter.

Ved gudstjenesterne i Vigersted og Kværkeby kirker kan du lytte til jødisk musik med Trio Klezmer. Violin, sang og harmonika danner tilsammen en smuk klang, der indhyller gudstjenesterne i et fantastisk stemningsfuldt lydtæppe. Sentimentale ballader og fyrig polka fletter sig ind mellem skærtorsdags fortælling om fodvask ved det sidste måltid og fællessalmer. 

Trio Klezmer er: Mette Smidl: violin, Channe Nussbaum: sang og ved denne lejlighed Anders Singh Vesterdahl: harmonika.


Medvirkende
Anne-Marie Nybo Mehlsen
Sted
Kværkeby Kirke, Kværkebyvej 70, 4100 Ringsted, Danmark