×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 17. december 2019, kl. 19:30

Kom i julestemning ved årets julekoncert i Vigersted Kirke med Ringsted koret.

De 35 sangere vil synge smuk julemusik af bl.a. Palestrina, John Rutter og Benjamin Britten, samt 12 udvalgte satser fra Messias.

4 dygtige solister medvirker ved koncerten, Kirse Kampp, sopran. Julia Bielefeld, alt. Otte Ottesen, tenor. Hans Lawaetz, bas.

Korets nye dirigent er Janus Araghipour (født 1990) er en mange facetteret kunstner med mange jern i ilden. Som 9-årig begyndte han at spille klaver og som 18-årig blev han optaget på Syddansk Musikkonservatorium med sideløbende studier ved den internationalt anerkendte pianist, Julian Thurber.

Udover at være en fantastisk dygtig pianist, har Janus altid arbejdet med sang,

solister såvel som kor, og i 2014 blev Janus opdaget af sanglæreren Ken Querns-Langley og ansat som coach i hans Bel Canto Vocal Studio i London. Dette samarbejde kulminerede i at Janus blev headhuntet som Kunstnerisk Leder for London Bel Canto Festival, hvor han står for den kunstneriske profil og samarbejder med stjerner fra New York, London og Venedig m.m. i et intensivt sommerforløb. Janus studerer p.t. direktion ved Frederik Støvring Olsen i København.

Medvirkende
Sted Vigersted Kirke, Vigersted Bygade 33