Vielse aftales først med sognepræsten. Vielse aftales først med sognepræsten. Dernæst henvender man sig til rådhuset i bopælskommunen. Her udfærdiges en prøvelsesattest – dog ikke tidligere end 4 måneder før vielsen.

Vielsens forløb – oversigt

Præludium (orgelmusik til indgang, hvorunder brud og ledsager/brudeparret kan gå ind i kirken. )
1. Salme
Hilsen
Bøn
Læsning
2. Salme
Tale
Vielse
3. Salme
Bøn og velsignelse
4. Salme
Postludium (orgelmusik til udgang, hvorunder brudeparret kan gå ud af kirke.)

Gennemgang af vielsesritualet

Brud og brudgom kan ankomme sammen og følges ad ind i kirken under præludiet, hvilket måske er det mest naturlige i vore dage, hvor parret som regel allerede bor sammen inden vielsen. Brudeparret kan sidde sammen på særlige stole eller brudeskamler i kirkens kor, alt efter kirkens størrelse kan de nærmeste familiemedlemmer også sidde på stole i koret. Brudeparret kan også sidde nede i kirken og først komme op til alteret under selve vielsen.

Traditionelt har det været skik, at brudens far ankom sammen med bruden og førte hende op af kirkegulvet. En skik, der stammer en tid, hvor kvinder var under mandens (først faderens, siden ægtemandens) herredømme og beskyttelse. Brudens far skulle vogte hendes dyd til det øjeblik, hun blev viet, og ved vielsen give hende bort til brudgommen. Skikken illustrerer også overgangen fra at bo hjemme hos forældrene til at danne nyt fælles hjem.
Traditionen lever dog stadig i bedste velgående og ifølge den ankommer brudgommen i god tid sammen med sin far eller forlover til kirken.

Brudgom og forlover sidder på stolene i højre side af kirkens kor, brudgommen sidder nærmest alteret.

Bruden ankommer med sin far (eller en anden, der i faderens sted skal føre hende op til alteret). Præcis på klokkeslettet for brylluppet åbnes døren ind til kirken. Orglet spiller et præludium, bryllupsmenigheden rejser sig og bruden føres ind i kirken ved sin faders (/ledsagers) venstre side. Oppe i koret sætter de sig på stolene i venstre side. Bruden sidder nærmest alteret.

Når alle er på plads synges første salme, der ”åbner” vielsen og derfor typisk vil være en festsalme eller lovsang, der udtrykker glæde og taknemmelighed. Første salme kan også have bønnens karakter og derfor være mere stille og inderlig. (se listen over foreslåede salmer)

Efter første salme hilser præst og menighed. Det kan foregå som ved gudstjenesten, hvor præsten siger eller synger: Herren være med jer! Og menigheden synger til svar: Og Herren være med dig! eller Og Herren være med din ånd! Men hilsenen ved vielse kan også være uden svar, en nådeshilsen: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren, Jesus Kristus! (Rom 1,7)
Eller: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2. Kor 13,13)

Derefter bedes en bøn: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for livet, du gav os, og for alle dem, der har vist os kærlighed, fra vi var børn og indtil i dag. Vi beder dig: Giv os stadig, hvad vi behøver, og forny daglig vor indbyrdes kærlighed, ved Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen!

Nu læser præsten tre stykker fra Bibelen (alle rejser sig).

Således står der skrevet: Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne, planterne og dyrene sagde han: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os. De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem. (1.Mosebog 1,26-27)
Og vor Herre Jesus Kristus siger:
Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: “Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød”? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. (Mattæus Evangeliet 19,4-6)
Og apostlen Paulus skriver:
Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. (Kolossenserbrevet 3,12-14)

Anden salme vil typisk være valgt som en slags svar eller kommentar til noget af det, som lige er læst.

Herefter gælder det vielsestalen, som er en tale til brudeparret og til alle i kirken. Vielsestalen er først og fremmest en prædiken, der forkynder Guds budskab til os, så vi kan høre, forstå og tage det til os i hverdagen. Typisk indeholder talen en del personligt til parret udfra den forudgående samtale med præsten. Traditionelt har talen også en formaningsdel i form af betragtninger over kærlighedens og fællesskabets væsen og gode råd for livets sammen fremover.

Det kan være svært at sige noget generelt om vielsestalen. Den er ikke obligatorisk, kan være kort eller lang og kan indeholde meget eller slet intet personligt.
Under talen kan parret enten blive siddende på deres plads, begrundet i at talen er for alle i kirken, selvom den også er særligt for dem. Men parret kan også stå foran præsten under talen.

Under selve vielsen står parret foran præsten. (Hvis parret sidder traditionelt overfor hinanden i koret med deres ledsager ved siden af, flytter brudens far/ledsager nu over i brudgommens side, således at brudeparret efter vielsen kan sidde ved siden af hinanden i brudens side.)

Tilspørgsel og erklæring

Præsten siger:
Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn) Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står til din ægtehustru? Gommen svarer: Ja.
Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? Gommen svarer: Ja.
Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn) Vil du have N.N. (brudgommens navn), som hos dig står til din ægtemand? Bruden svarer: Ja.
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? Gommen svarer: Ja.
Præsten siger: Så giv hinanden hånd derpå.
Brudeparret giver hinanden højre hånd på, at de har indgået en pagt i Guds og vidners nærvær om at leve sammen i ægteskab. Håndslaget besegler aftalen dem imellem og er beslægtet med ”handelshåndtrykket” på markedspladsen, det håndslag, som førhen ansås for kontraktens underskrift af begge parter.
Præsten lægger sin hånd ovenpå deres og siger: Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og for mennesker.
Denne erklæring er vielsens offentlige stadfæstelse og det juridiske vielsestidspunkt.

Herefter kan der udveksles ringe, som i så fald forinden vielsen er overdraget til præsten, der lægger ringene på alteret. Præsten giver brudgommen brudens ring, som han sætter på hendes finger. Derpå får bruden brudgommens ring, som hun sætter på hans finger.
Der er ingen faste regler for på hvilken hånd eller finger, vielsesringe bæres.

Nu knæler brudeparret ned og præsten beder med håndspålæggelse for brudeparret:
Ritualet har to variationer af denne bøn, enten:
Almægtige Gud, som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab og velsignede dem, vi beder dig, velsign denne brud og brudgom; lad dem altid leve af din nåde og i indbyrdes kærlighed.
Eller: Kære himmelske Fader! Giv denne brud og brudgom nåde, lykke og velsignelse både til sjæl og legeme! Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed og tjene dig oprigtigt i alle ting, så at de må leve som dine kære børn og engang samles hos dig i de evige boliger! Hør os i Jesu navn:
Herefter beder alle Fadervor.

Præsten siger: Fred være med jer!

(Hvis der ved vielsen kun er 3 salmer, lyses velsignelsen her)

Brud og brudgom rejser sig nu og vender front mod hinanden, hvorefter de vender front ud i mod kirken. Bruden står nu ved brudgommens højre side, og de sætter sig nu traditionelt i venstre side af koret, bruden nærmest kirken og gommen nærmest alteret.

Salmen efter vielsen er som oftest relateret til talen og vielsen og har karakter af tak og bøn.

Er der 4 salmer ved vielsen bedes nu en takkebøn, der i ritualet har to alternativer, enten:
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne ordning og velsignelse urokket iblandt os. Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd at de må hjælpe hinanden til at holde fast ved din frelsende nåde. Gør dem glade i håbet, udholdende i trængslen og styrk dem til at være levende lemmer af din menighed, så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige, hvor du med Søn og Helligånd lever og regerer, én sand Gud fra evighed og til evighed.
Eller: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder dig: Vær med din nåde hos dem, der i dag har indgået ægteskab, og giv din velsignelse til, at de kan leve med hinanden i gudsfrygt og kærlighed og ikke give årsag til vrede og strid. Lad dem altid, også selvom de ikke bliver fri for prøvelser erfare din nådige hjælp! Giv dem og os alle at leve vort liv her på jorden i tro og lydighed og blive til evig tid salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen!

Velsignelsen (alle rejser sig) lyses over brudeparret og menigheden.

Den sidste salme synges

Orglet spiller postludium (udgang). Herunder kan brudeparret gå ud af kirken, bruden ved brudgommen højre side.

Værd at vide

  • Det er ikke en del af vielsesritualet at præsten efter vielsen giver gommen tilladelse til at kysse bruden. Det ses ofte på film, hvilket får nogle til at tro, det er en del af ritualet.
  • Det er ikke obligatorisk at udveksle ringe, så husk at sig til præsten, hvis I vil det.
  • Det er ikke god opførsel at komme sent til kirken – hverken for gæsterne, der gerne skulle sidde inde i kirken og blive ligeså overraskede som gommen, når bruden viser sig i al sin pragt. Men heller ikke for bruden, som ved at komme sent, gør brudgommen unødigt nervøs (uheld kan jo ske også for en brud på vej til kirke!), men også tager pusten fra stemningen i kirken, for det er sådan at spænding kun kan holdes til et vist punkt, derefter falder det hele lidt til jorden og folk mister koncentrationen. Det gælder alle, gom, gæster, præst, organist og kor. Tænk også i større kirker med flere vielser samme dag på dem, som kommer efter.
  • Hvis I har ønsker om særlig musik eller solosang under vielsen, skal det aftales med præst og organist i god tid forinden. Det er præsten, der har ansvaret for den kirkelige handling og derfor har det afgørende ord med hensyn til, hvad der spilles og synges. Det samme gælder oplæsning af tekster eller taler i kirken.
  • Der er i alle kirker regler omkring fotografering, tal med præsten om dem – og bed jeres gæster om at respektere reglerne – også for jeres egen skyld, så I har fred til at koncentrere jer.

Takt og tone i kirkens rum

  • Mænd skal tage hatten/huen af, inden de træder ind i kirken. Damer må gerne have hovedbeklædning på.
  • Husk at slukke mobiltelefonen!
  • Har du børn med i kirke, er der legetøj og bøger, de kan låne og lad dem bare være, så længe de er stilfærdige og ikke går alt for langt væk fra dig. Gå gerne en tur udenfor med barnet og kom tilbage. Ingen forventer, at et barn kan sidde og være helt stille i en stiv time, men alle forventer at kunne følge med i det, som foregår i kirken. Det er derfor, de er kommet.